Der er noget særligt ved hjemmelavet is. Ikke fordi det er billigere — det er det sjældent — men fordi du selv bestemmer alt: mængden af sukker, valg af fløde, om der skal pistacienødder i, eller om du vil lave en virkelig voldsom saltkaramel. Her gennemgår vi de typer ismaskiner, der findes, hvad de kræver af dig, og hvilken model vi aktuelt kan anbefale.
Markedet er lidt rodet, for at sige det ligeud. Du finder maskiner fra et par hundrede kroner til flere tusinde, og prisforskellen siger ikke altid noget om, hvem der laver den bedste is. Det vigtigste spørgsmål er faktisk ikke prisen, men hvordan maskinen køler: kompressor, fryseskål eller Peltier-element? Det afgør næsten alt om, hvordan maskinen passer ind i din hverdag. Vil du vide mere om, hvad der ellers adskiller et godt køkkenapparat fra et middelmådigt, kan du starte med vores guide til bedste blender eller bedste foodprocessor — begge handler om det samme princip: at købe rigtigt fra start.
Vores anbefaling lige nu
Lige nu fremhæver vi én model: Steba IC 110, en selvkølende maskine, der ikke kræver en forfrosset skål. Den er ikke den hurtigste type ismaskine, men den er kompakt, kan bruges spontant og laver også yoghurt.
Steba IC 110 — selvkølende ismaskine uden fryseskål
Steba IC 110 køler selv, men ikke med en kompressor. Den bruger et Peltier-element, en termoelektrisk køler uden kølemiddel og bevægelige dele. I praksis betyder det, at der ikke er nogen skål, der skal i fryseren dagen før: du hælder den kolde isbase i, vælger program og starter. Ifølge Steba kan maskinen køle ned til ca. -18 °C, og det samme element kan vende om og varme op til ca. +50 °C, så maskinen også kan lave yoghurt.
Der er fem programmer (softice, is, sorbet, yoghurt og DIY), LCD-display og en timer på op til 180 minutter til is og 1–99 timer til yoghurt. Når tiden er gået, holder maskinen automatisk isen kold. Isbeholderen rummer 1,2 liter og kan tages ud til rengøring, og der følger en ekstra yoghurtbeholder på 1,1 liter med låg. Steba oplyser en køleeffekt på 250 W, en vægt på 5,1 kg og mål på 24,5 × 32,5 × 25 cm (H × B × D).
Det skal du vide inden køb: Steba angiver selv, at isen tager ca. 1,5 time om at blive færdig. Det er længere end en kompressormaskine, og et Peltier-element har generelt mindre kølekraft end en kompressor. Brug derfor en base, der har stået koldt i køleskabet i flere timer, og forvent blød is, som gerne må have en tur i fryseren inden servering. Med 1,2 liter er den bedst til en mindre husstand. Til gengæld er den kompakt, kræver ingen planlægning med fryseskål og koster ca. 1.499 kr. hos Hvidevareshoppen.
Kompressor, fryseskål eller Peltier — det er den vigtigste beslutning
Inden du køber noget som helst, skal du forstå forskellen. Den er afgørende.
Ismaskine med kompressor
En kompressor-ismaskine har sit eget kølesystem, som et lille fryseskab. Du fylder blandingen i, trykker på knappen, og maskinen fryser og rører samtidig. Ingen forplanlægning. Ingen “husk at sætte skålen i fryseren dagen før.”
Det er det store argument for kompressor-modellerne: frihed og spontanitet. Vil du lave is til aftensselskab fredag aften, bestemmer du det fredag eftermiddag — ikke torsdag morgen. Kompressoren har også kraft nok til at lave en ny portion lige efter den første.
Ulempen er prisen, vægten og størrelsen. En kompressor-maskine fylder en solid plads på køkkenbordet og koster typisk et godt stykke over tusind kroner. Den er pengene værd, hvis du laver is jævnligt.
Ismaskine med fryseskål
Her er skålen fyldt med en frysevæske, som du sætter i fryseren i 12-24 timer, inden du bruger den. Når du er klar, hælder du isblandingen i den kolde skål og sætter maskinen i gang.
Det fungerer fint, men kræver planlægning. Vil du lave is til en spontan middag, er du på den. Til gengæld er priserne lave, og maskinen fylder meget lidt. Skålen kan kun lave én portion, før den skal fryses igen, og den optager plads i fryseren.
Perfekt til familier, der laver is om sommeren, og som er gode til at huske at sætte skålen i fryseren aftenen før. Har du en røremaskine derhjemme, findes der også isskåle som tilbehør til flere mærker — så bruger du den maskine, du allerede har, og sparer pladsen.
Ismaskine med Peltier-element
En mellemvej er maskiner med et Peltier-element, som Steba IC 110 ovenfor. Elementet køler elektrisk uden kompressor og kølemiddel, så maskinen er selvkølende og kan startes uden forberedelse. Prisen er at kølekraften er mindre end i en kompressor: det tager længere tid, og du får det bedste resultat med en base, der er godt nedkølet fra køleskabet.
Maskiner af Creami-typen — en helt fjerde kategori
Maskiner som Ninja CREAMi arbejder helt anderledes. Du fryser blandingen i en beholder i ca. et døgn, og derefter fræser maskinen den frosne blok til cremet is med en roterende kniv på få minutter. Princippet minder om Pacojet, som professionelle køkkener bruger. Resultatet er cremet og godt til proteinis og sorbet med usædvanlige ingredienser, men kræver lang frysetid, og maskinen larmer, mens den kører.
Hvad kan du lave? Is, sorbet, gelato og frozen yogurt
En god ismaskine er ikke kun til vaniljeis. Her er hvad du rent faktisk kan lave:
Flødeis og parfait — den klassiske, cremede is baseret på fløde og æggeblommer. Kræver en god ismaskine for at undgå iskrystaller
Sorbet — lavet på frugtpuré og sukkersirup, ingen mælkeprodukter. Frisk og nem at eksperimentere med
Gelato — italiensk is med mere mælk og færre æg end flødeis. Lavere fedtprocent, men intens smag
Frozen yogurt — syrlig og lettere. Næsten altid en succes, og nem at tilpasse med granola og bær
Sorbetto af citrus — prøv citron-basilikum. Seriøst god
Mango kulfi — den indiske frysedessert, som du også kan lave i en almindelig ismaskine
Vil du lave hjemmelavet is regelmæssigt, kan det være værd at kombinere med en god stavblender til frugtsorbetter eller en foodprocessor til at purere baser.
Hvad skal du kigge efter?
Kapacitet
De fleste hjemme-ismaskiner laver 1–2 liter ad gangen. Bemærk, at kapaciteten ofte er beholderens rumfang — isen udvider sig under kørslen, så den færdige portion er mindre. Til en familie på fire er 1,5 liter eller mere passende. Vil du lave større mængder, f.eks. til et selskab, skal du vælge en stor model eller lave is i to omgange.
Kompressor-maskinerne har her en fordel: du kan lave batch to umiddelbart efter batch et, uden at vente på genfrysning.
Forberedelse og kørselstid
Kompressor: ingen forberedelse af maskinen; typisk under en time til færdig is
Fryseskål: 12-24 timers nedfrysning af skålen + kørselstid
Peltier: ingen forberedelse af maskinen, men længere kørselstid — Steba angiver ca. 1,5 time for IC 110
Creami-typen: ca. et døgns frysning af selve blandingen, derefter få minutter i maskinen
Vil du bruge maskinen mere end én gang om ugen, er kompressoren klart den bedste investering over tid.
Støjniveau
Ingen ismaskine er lydløs. Kompressoren summer som et lille køleskab, mens omrøreren arbejder. Fryseskål-maskiner har kun motoren til omrøreren. Maskiner af Creami-typen er de mest larmende, men kører kun få minutter ad gangen.
Rengøring
Kig efter en aftagelig beholder og aftagelige omrørere. Tjek i manualen, hvilke dele der må komme i opvaskemaskinen — på mange maskiner skal skålen vaskes i hånden, og motordelen tørres blot af.
Pris og holdbarhed
Vi er stærke tilhængere af at købe rigtigt én gang frem for forkert to gange. En billig fryseskålsmodel er fin til afprøvning, men laver du is hver uge, vil du hurtigt savne friheden ved en selvkølende maskine. Kig også på bedste køkkenmaskiner og andre køkkengrej-artikler her på siden — princippet er det samme overalt.
Hvilken type passer til dig?
Du vil lave is spontant uden at planlægge: en selvkølende maskine — kompressor, hvis du vil have kraft og fart, eller Peltier som Steba IC 110, hvis du vil have en kompakt model og kan leve med længere kørselstid
Du laver is et par gange om sommeren: en fryseskålsmodel er billig og fylder lidt
Du har allerede en røremaskine: undersøg, om der findes en isskål som tilbehør til netop din model
Du vil eksperimentere med proteinis og frosne desserter: en maskine af Creami-typen
Du vil også lave yoghurt: Steba IC 110 har en varmefunktion og en ekstra yoghurtbeholder
Har du også brug for en hurtig blender til dine sorbetbaser, se vores guide til stavblendere.
Grundopskrift: Vaniljeis der virkelig lykkes
Denne opskrift virker i alle ismaskiner og er udgangspunktet for det meste andet.
Ingredienser (ca. 1 liter):
500 ml piskefløde
200 ml sødmælk
4 æggeblommer
120 g sukker
1 vaniljestang (split og skrabet)
1 knivspids salt
Fremgangsmåde:
Varm mælk og fløde med vaniljestangen til det akkurat begynder at boble ved kanterne. Tag det fra varmen.
Pisk æggeblommer og sukker lyst og luftigt.
Hæld den varme flødeblanding i en tynd stråle ned i æggeblandingen, mens du pisker konstant. Dette er vigtigt — hælder du for hurtigt, får du røræg.
Hæld blandingen tilbage i gryden og varm op til 82°C under konstant omrøring. Brug et stegetermometer — det er vejen til en silkebund og ingen Salmonella-bekymringer.
Sigt blandingen, og køl den ned i køleskabet i mindst 4 timer, gerne natten over. En kold base giver bedre is.
Kør den i ismaskinen ifølge producentens anvisninger. Har din maskine en mindre beholder end 1 liter, så del basen i to portioner.
Laver du sorbet i stedet, erstat flødeblandingen med 600 g frugtpuré + 150 g sukkersirup (1:1 sukker og vand kogt op). Enklere, men stadig fantastisk.
Ofte stillede spørgsmål
Skal jeg virkelig bruge en ismaskine, eller kan jeg bare fryse det?
Du kan fryse en isblanding direkte i fryseren og røre i den hvert 30. minut i 2-3 timer — det er den gammeldags metode. Resultatet er gennemgående mere krystallinsk og klumpet end maskinlavet is. For sorbet fungerer det rimeligt; for flødeis er det markant dårligere. Har du budget til en ismaskine, er den pengene værd.
Kan jeg lave is uden sukker i en ismaskine?
Ja. Du kan bruge erythritol, xylitol eller monk fruit som erstatning. Vær opmærksom på, at sukker ikke bare søder — det sænker frysepunktet og bidrager til teksturen. Is uden sukker bliver typisk hårdere og mere krystallinsk. Prøv dig frem med erythritol i samme mængde som sukker og forvent lidt anderledes konsistens.
Hvad er forskellen på gelato og almindelig flødeis?
Gelato indeholder typisk mere mælk og færre æg end klassisk flødeis, og det churnes langsommere og ved lavere hastighed, så der inkorporeres mindre luft. Resultatet er en tættere og mere intens is. Nogle kompressormaskiner har et særskilt gelatoprogram med lavere omrøringshastighed.
Hvad er en Peltier-ismaskine?
En ismaskine, der køler med et Peltier-element i stedet for en kompressor. Elementet er en lille termoelektrisk køler uden kølemiddel. Maskinen er selvkølende, så du ikke skal fryse en skål på forhånd, men den køler langsommere end en kompressor. Steba IC 110 er et eksempel; Steba angiver ca. 1,5 time til færdig is.
Kan jeg bruge ismaskinen til at lave frozen yogurt?
Absolut — og det er et af de nemmeste projekter at starte med. Bland 500 ml græsk yogurt med 100 g sukker, saften af en citron og evt. lidt vanilje. Kør det i maskinen. Smager frisk og er nem at tilpasse.
Hvor lang tid holder hjemmelavet is i fryseren?
Hjemmelavet is er bedst inden for de første 3-5 dage. Derefter begynder der at dannes iskrystaller, og teksturen forringes. Det er fordi du ikke bruger de stabilisatorer, som kommerciel is indeholder. Lav i mindre portioner og spis det frisk — det er faktisk fordelen ved at lave det selv.
Hjemmelavet is er sommerens bedste projekt, og med den rigtige maskine slipper du for kompromiser. Er du i gang med at opgradere dit køkken generelt, kan du med fordel se på vores guide til bedste gryder, bedste airfryer eller bedste espressomaskine — alle grundpillerne i et velfungerende køkken.
